Mig og Solsikkesnoren

Skrevet Af Hanne Høgh Larsen, Dansk Stammeforum.

_________________________________

Tænk hvis solsikkesnoren var opfundet, da jeg var barn, så kunne jeg dengang havde haft gavn af den.

Jeg har stammet før jeg kom i skole. Til sommer er det 50 år siden, at jeg startede i skole, og min stammen var tydelig som barn og teenager. Jeg var også til undervisning hos logopæder, først to korte omgange som barn, og en kort periode som teenager hos en anden logopæd.

I alle tilfælde uden det gav noget resultat. Først som 53-årig i 2021 fandt jeg mod til igen at række hånden ud og bede om hjælp. Denne gang med god virkning, hos en dygtig og nærværende logopæd.

Bekendtskabet med Solsikkesnoren.

Solsikkesnoren stiftede jeg bekendtskab med i 2022, da jeg så nogle opslag bl.a. på Facebook. Jeg læste om konceptet via Solsikkeprogrammets hjemmeside. Her bestilte jeg Solsikkesnoren med et skilt, samt nogle ekstra uden skilt.

På skiltet står der: ”Jeg har et usynlig handicap”.

Selv om min stammen næste ikke er hørbar længere, så viser den sig stadig, og der er stadig dage, hvor stammen fylder mere, og hvor jeg føler mig ekstra sårbar og skrøbelig på talen.

Jeg brugte Solsikkesnoren med skiltet første gange i sommeren 2022, da min mand og jeg var i Den Gamle By. Lige den dag følte jeg mig sårbar og skrøbelig på talen, selv om stammen ikke var hørbar. Snoren gav mig tryghed til selv at turde tale med personalet, og jeg oplevede at få tålmodighed til selv at tale færdig.

Har ofte en solsikkesnor med i lommen.

Så kan den tages frem. Dette havde jeg, da jeg i slutningen af november 2022 var taget til julemarked på Rosenholm Slot ved Hornslet. Der er altid mange mennesker – dette år var ingen undtagelse. Ved denne lejlighed lå solsikkesnoren i lommen, dog fik jeg ikke brug for at tage den frem. Der var og er også noget trygt i, at den var med, selv om den blev i lommen.

Solsikkesnoren med skiltet hænger til daglig på mit nodestativ, når jeg ikke bruger det.
Nodestativet står i stuen med et par bøger. Så hænger der en solsikkesnor uden skilt i vores forgang, og en solsikkesnor er i bilen.

I sommeren 2023 blev jeg på min bopæl hentet af en ambulance.
Der blev lavet nogle få undersøgelser i stuen. Da jeg er kommet ud i ambulancen, tager paramedicineren min hånd og siger: ”Jeg så, der hang en solsikkesnor, er det dig eller din mand der bruger den?” ”Det er mig, der bruger solsikkesnoren”, svarede jeg. Paramedicineren spurgte så, ”hvorfor bruger du den”. ”Det er fordi, at jeg stammer”, svarede jeg. ”Det kan man ikke høre”, lød det fra paramedicineren. ”Jeg bruger den de dage, hvor jeg er ekstra sårbar og skrøbelig på talen. De dage har jeg brug for ekstra tid og tålmodighed til selv at tale færdig”, forklarede jeg.

Det gav mig tryghed, at paramedicineren lige havde scannet mine hjemlige omgivelser. Og ud fra sine spørgsmål omkring solsikkesnoren kunne spore sig ind på, hvilken hensyn, at han skulle tage, i forhold til mig som bruger af solsikkesnoren. Og solsikkesnoren blev hængende på nodestativet, da det var en af de dage, hvor jeg fungerede med at tale.

Solsikkesnoren blev brugt senest, da jeg var med en cykelveninde på vinfestival i nabobyen i starten af marts 2024.
Min cykelveninde ved, at jeg stammer, og hvorfor jeg bruger solsikkesnoren ind imellem. Vi mødes med et hold venner til min cykelveninde. De kender ikke mig, og jeg kender ikke dem. Vi går rundt ved de forskellige stande og får smagsprøver. På et tidspunkt står vi og snakker ved et højt cafebord. Den ene i venneparret spørger ind til solsikkesnoren, og hvorfor jeg vælger at bruge den. Så fik vi en god snak om, hvad stammen er for en størrelse, og hvad solsikkesnoren gør for mig.

De dage jeg vælger at bruge solsikkesnoren, må andre rigtig gerne spørge ind til, hvorfor jeg vælger at bruge solsikkesnoren. Og jeg kan kun anbefale, at andre der stammer også får en solsikkesnor, der kan skabe opmærksomhed om vores talehandicap.

Solsikkesnoren med skiltet hænger på mit nodestativ når jeg ikke bruger solsikkesnoren. Nodestativet bruger jeg når jeg træner højtlæsning og teknikker.

Jeg var i Den Gamle By med min mand, på en dag var jeg var sårbar og skrøbelig på talen. Jeg havde været inde i boghandlen, og fik tid og tålmodighed til selv at tale færdig.

Jeg var på vinfestival. Denne dag var jeg sårbar og skrøbelig på talen. Og da jeg blev spurgt, om hvorfor jeg bruger snoren, havde jeg mod til at fortælle, hvad snoren gør for mig der stammer.