— Hvad er løbsk tale?

Løbsk tale er en taleflow-forstyrrelse, hvor spontantalen er for hurtig og uregelmæssig samtidigt med, at der kan være manglende sprogligt overblik, stavelser, der trækkes sammen, springes over, eller unormale pauser. Artikulationen kan være utydelig, og stemmen kan være svag. Samtidig kan den, der har løbsk tale, have svært ved at strukturere sin tale, skrivning og læsning. Personen kan også have tendens til at miste overblikket og glemme aftaler.

Mennesker med løbsk tale kan tænke på en måde, der kan virke usturktureret og kaotisk, men også inspirerende. De har ofte mange ideer og tanker på én gang og kan have svært ved at vælge, hvad de vil sige. For nogle kan det være svært at bevare overblikket i en historie, fordi nye tanker hele tiden dukker op. Løbsk tale skyldes en ubalance i den del af hjernen, der kontrollerer talen, samt en lidt nedsat opmærksomhed på en egen tale, mens man taler.

Løbsk tale kan variere meget i sværhedsgrad og omfang fra menneske til menneske. I den lette ende af skalaen er der kun en hurtig og lidt utydelig tale og ingen strukturproblemer. I den svære ende kan talen være uforståelig, kombineret med problemer med at skrive, læse og koncentrere sig, hvilket kan føre til betydelige udfordringer i dagligdagen. Disse udfordringer kan påvirke evnen til at kommunikere effektivt, deltage i sociale aktiviteter og udføre arbejdsrelaterede opgaver. For mange kan dette medføre lavt selvværd og en følelse af isolation.

Løbsk tale kan forekomme alene eller sammen med stammen i varierende grader. Mange, der stammer, har også træk af løbsk tale. Nogle med løbsk tale kan lyde, som om de stammer, og bliver fejlagtigt diagnosticeret med stammen. Ligesom med stammen er der en arvelig faktor ved løbsk tale. Cirka 1,5% af befolkningen er ramt af løbsk tale, men dette tal er usikkert. Det skyldes, at løbsk tale ofte ses sammen med andre udviklingsforstyrrelser.

Sammenligning mellem løbsk tale og stammen

Tale under pres:
Løbsk tale: Ved f.eks. oplæg for andre, bliver den løbsk talende ofte mere tydelig, da øget opmærksomhed på ens egen tale, gør talen mere flydende.

Stammen: Ved oplæg og tale under pres øges spændingen og dermed stammen. Øget opmærksomhed på ens tale, kan for den stammende føre til flere taleblokeringer.

Taleangst:
Løbsk tale: Der er oftest ingen taleangst. Den løbsk talende kan evt. mærke, at andre har svært ved at forstå, men kan have svært ved at se situationen fra den andens perspektiv.

Stammen: Der er ofte taleangst. Den stammende er ofte meget opmærksom på andres tanker og reaktioner.

Formulering:
Løbsk tale: Problemer med at planlægge sætningen, før man taler, og starter ofte en sætning uden at vide, hvad man vil sige.

Stammen: Man ved ofte præcis, hvad man vil sige, men har svært ved at sige det.

Grad/mængde:
Løbsk tale: Graden og mængden af den løbske tale er ofte stabil og konstant. Der er sjældent eller aldrig skiftende perioder.

Stammen: Der er ofte variationer i både graden og mængden af stammen; det kan varierefra dag til dag eller fra år til år.