Jesper Petersen: “Jeg skal stadig være bevidst om min stammen”
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har haft stammen inde på livet det meste af sit liv – kraftigst i perioder. Han husker frustrationen og kan den dag i dag have dage, hvor han skal arbejde mere for at kontrollere sin tale.
Af Erik Holm
Utrænede ører hører det næppe, men den landskendte politiker og minister Jesper Petersen har en side af sig selv, som de færreste hører eller har kendt til – før nu. Siden han voksede op i den lille by Hammelev ved Vojens har Jesper Petersen periodevis stammet. Og nok til at han husker følelserne den dag i dag.
“Stammen var værst, da jeg gik i skole. I perioder stammede jeg en del, og i andre perioder slet ikke. Jeg var ikke et hårdt tilfælde, hvor stammen har været meget begrænsende eller udtalt, som andre, jeg kender, har haft det. Men der var perioder, hvor det var både irriterende og frustrerende. Tilløbene til at komme til talepædagog blev bare ikke til noget før hen i teenageårene,” fortæller Jesper Petersen, som har sagt ja til at blive ambassadør for Dansk Stammeforum.
“Min bedstefar stammede en del. En kort overgang var der lidt hos min yngste søn, som fik mig til at tænke over, om han ville komme til at stamme. Og så har jeg både venner og bekendte, der stammer. Så jeg har mine oplevelser og erfaringer med mig, og da jeg blev spurgt af min tidligere talepædagog, om jeg ville være ambassadør i Dansk Stammeforum, sagde jeg ja. Det handler om at bringe fokus på stammen som talehandicap og det, at man som barn og forældre kan få hjælp,” siger han.
Talepædagog hjalp
Jesper Petersen understreger, at han ikke har været plaget af stammen på en invaliderende eller meget begrænsende måde. Han blev heller ikke udsat for hårde drillerier. Det er vigtigt for ham at gøre klart netop af hensyn til de børn, som rent faktisk er hårdt ramt af deres stammen, og som han selv har mødt flere af.
Jesper Petersens stammen optrådte især i perioder, hvor han oplevede at kæmpe med ordene. Det kunne være bogstaver og ord, som ikke ville komme ud af munden, udtale af ord, hvor han gik i stå halvvejs, eller problemer med gentagne stavelser.
“Jeg har haft en god tid i skolen og havde ikke svært ved at gøre mig gældende socialt eller fagligt. Men stammen var alligevel noget, jeg havde med mig. Og hvis der så var en konflikt, eller jeg kom op at toppes med nogen, så var min stammen et kort, som man kunne trække mod mig. Gøre nar. Det gjorde mig ked af det og frustreret. Jeg kan tydeligt genkalde mig de følelser nu, hvor vi to taler om det,” siger Jesper Petersen, der fandt et frirum og glæde i musik og sang.
Allerede som teenager begyndte Jesper Petersen at gå op i politik. Den interesse fik betydning for, at han efter flere tilløb endelig opsøgte hjælp hos en talepædagog.
“Jeg vidste ikke dengang, at jeg skulle være politiker, men jeg var begyndt at være med i sammenhænge, hvor det var uheldigt at begynde at stamme. Jeg ville gerne kunne deltage i debatter eller holde politiske indlæg uden at være påvirket af at stamme – eksempelvis ved at komme med en kvik replik under en diskussion. Samtidig gjorde det mig også mere nervøs, end jeg ville have været uden stammen. Måske erkendte jeg også endelig, at det her ikke bare forsvandt af sig selv, og at det var klogest at få noget hjælp,” husker Jesper Petersen.
Et hverv som uddannelses- og forskningsminister er mere end almindeligt travlt. Presset er stort i dagligdagen, og der kan være perioder, hvor Jesper Petersen oplever, at han skal arbejde mere med sin tale end normalt. På den måde er hans stammen stadig en del af ham, selv om man skal høre godt efter og som ikke-trænet næppe lægger mærke til de små skift, han laver i sin talestrøm.
“Nu giver jeg jo alle mulighed for at sidde og holde øje med, hvornår det sker. Men altså, jeg kommer jævnligt til at sige re..re..regeringen og gentage stavelserne der. Og kan bøvle med at sige ordet ‘uddannelsessystemet’, hvor der opstår et hak mellem de to sammensatte ord. Det kan være ret så upraktisk som uddannelses- og forskningsminister,” fortæller Jesper Petersen.
Han oplever stadig at have ord, som ikke helt vil starte som ønsket, at et ord går i hak halvvejs, at han udskifter et ord eller en formulering, han fornemmer besvær med, eller at han rammer en stavelse, som gentages en gang eller to, før han kommer videre:
“I dag er det småting, der er tilbage, og jeg tror egentlig ikke, at ret mange lægger mærke til det. Jeg har prøvet at give interviews til tv, hvor jeg selv har oplevet, at der var dæleme da nogle hak og noget bøvl undervejs her. Men det er ikke noget, jeg har fået kommentarer om efterfølgende. Men min rest af stammen giver et ekstra element, jeg skal arbejde med, når jeg giver et live interview på tv eller i radio for eksempel,” siger ministeren og fortsætter:
“Jeg kan også mærke sin stammen, når jeg taler med andre mennesker på andre sprog. Jeg taler udmærket engelsk, men ikke så godt tysk og fransk, som jeg ville ønske. Og når jeg så skal kommunikere med nogen på tysk eller fransk, og der f.eks. er en vittig kommentar, jeg godt vil sende afsted lidt hurtigt, så kommer de der situationer, hvor det bare går hurtigere med at finde ordene i mit hoved, end hvad min stemme og stemmelæber kan være med til,” lyder det fra ministeren.
Med andre ord ligger stammen stadig og lurer i Jesper Petersens liv. Det vil det nok altid gøre, vurderer han selv. Men i takt med alderen og sin øgede erfaring hviler han mere i sig selv og praktiserer en ro og velovervejethed, som både hjælper på det at kunne løfte stort ansvar og med at stammen fylder mindre. “Men jeg har resterne af stammen med mig. Bevidsthed om min tale er med til at minimere det. Og ro, overblik og at være godt forberedt hjælper også”, siger han. Hans budskab til børn og unge, som stammer, er, at de ikke er alene. Mange andre stammer eller har gjort.
“Du kan få god hjælp ved at gå til talepædagog, og det modige og modne er netop at gøre brug af professionel hjælp. Og ja, man kan også godt blive minister eller have et job, hvor man skal bruge stemmen og tale meget, selv om man stammer som barn”.