I dag taler jeg meget flydende

16. oktober 2023 | Artikel

 Erling Jensen, Blæsbjerghus – Dansk Stammeforum.

_________________________________

Kristoffer Uhre Knattrup stammer og er præst i Skorup-Tvilum pastorat. Han bliver den 19. oktober 34 år og har været præst i alt fem år, heraf tre år i sit nuværende embede.

For sognepræst Kristoffer Uhre Knattrup har ord, der begynder med r og a kunnet være besværlige. Har han fx ved begravelser skal sige Rasmus, så det kan være nødvendigt at lave om på trykket.

Konfirmation af en pige. Tvilum Klosterkirke 2022. 200 gæster i kirken.

 

Det kan også hjælpe at småsynge eller benytte andre kunstpauser. Jeg er aktiv overfor mine konfirmander, hvor jeg ikke er bange for at markere, at jeg kan stamme. Vi har jo alle sammen en eller anden fejl. Der er ikke nogen i menigheden, der har kommenteret, at jeg kan stamme, der jo ikke har stoppet mig. Er mere som en gave, hvor min stammen nok kan skille mig ud, men er en diamant i min kæde. Det er så væsentligt, at man skal over på den anden side. Man kan føle skam og føle sig til grin, men også føle en styrke,” siger Kristoffer Uhre Knattrup og fortsætter:

Ordination/indvielse som præst i 2017.

”Mine to storesøstre har altid passet godt på mig, og jeg er præstebarn, og ham driller man ikke. Mine klassekammeraterne havde jo også min far til konfirmandforberedelsen, men det har utvivlsomt hjulpet meget, at jeg var god til fodbold. Det gav jo en god status, og jeg er aldrig blevet drillet i skolen, fordi jeg stammede.”

Kristoffer Uhre Knattrup er opvokset i Randers, og da han gik i skole, kunne han have dage, hvor han bare kunne snakke enormt meget.

”Men nogle gange kunne jeg ikke snakke. Jeg havde måske ikke lige dagen, hvor jeg kunne snakke. Mindes at jeg kunne mærke det, når jeg kom i skole – at i dag kunne jeg ikke snakke, men det ødelagde mig ikke,” siger han og peger på, at stammen kan lære mange dyder.

”Man tænker over ordene, inden man siger noget, og det giver en vis ydmyghed.” 

Indsættelse som præst i Skjød Kirke i Østjylland 2018.

Skriver digte, artikler og læser højt

”Allerede i 1. G, begyndte jeg at skrive digte og artikler, og da jeg begyndte at studere på Universitetet begyndte jeg at læse højt – bl.a. for min daværende kæreste, men også på Københavns Bibliotek. Jeg har altid været meget formidlende, og det har betydet en del, at jeg har fået udgivet en bog,” fortæller Kristoffer Uhre Knattrup.

 

Fik hjælp hos en talepædagog i 6. klasse

Kristoffer Uhre Knattrup var i en gruppe, der gik hos talepædagog, hvor de havde forskellige opgaver, bl.a. at skulle ringe til et rejsebureau og spørge om noget. ”Det var godt at høre, at andre børn også stammede, og det gik op for mig, at jeg egentlig ikke stammede så meget,” forklarer han.

Skoledag cirka 1995.

 
Jo mere man står ved det, fastslår Kristoffer Uhre Knattrup, jo mindre magt får stammen, og at man er ekstra sårbar, når man stammer.

”Starten som præst var en overskridelse, men jeg havde jo meget en skuespillerrolle, og det hjælper, at jeg har fundet de små tricks – de små finter, der hjælper. Arbejdet som præst har også hjulpet med at finde mig selv. Stammen kan også være en positiv drivkraft. Man bliver mere tænksom og lærer at elske sin stammen. Bruge stammen som et karaktertræk, og at stammen ikke gør dig dårlig,” siger Kristoffer Uhre Knattrup.

Han er gift med Sigrid, og de har to børn.

”Hilde på tre år, der nogle gange stammer, når hun bliver ivrig, men så griner hun, og på den måde får hun punkteret sin stammen.  Vi har også Eldrid, der er fire år og vi venter endnu en pige,” fortæller Kristoffer Uhre Knattrup, hvis far stammede som dreng.

”Men jeg har ikke oplevet, at han stammede,” siger Kristoffer Uhre Knattrup.

Kræft giver behandlingsgaranti, hvad stammen jo ikke gør.

”Jeg vil gerne ved at bruge mig selv medvirke i denne artikel. Det er væsentligt for mig, at det er muligt at klare sig, selv om man stammer. Blot man er åbent om det og arbejder aktivt med sin talen. I dag taler jeg jo meget flydende,” fortæller Kristoffer Uhre Knattrup.  

 

En rolig stund i en fin stol i Egå.

 

Selfie taget efter en storslået vielse i Tvilum Klosterkirke, hvor jeg er præst. 2023. 

 

Det store spørgsmål: præstekjole eller Arsenal trøje (mit yndlingshold).

— Nyeste blogindlæg

Mig og Solsikkesnoren

Mig og Solsikkesnoren

Skrevet Af Hanne Høgh Larsen, Dansk Stammeforum. _________________________________ Tænk hvis solsikkesnoren var opfundet, da jeg var barn, så kunne jeg dengang havde haft gavn af den. Jeg har stammet før jeg kom i skole. Til sommer er det 50 år...

Caspian har fået hjælp til sin stammen

Caspian har fået hjælp til sin stammen

Skrevet Af Erling Jensen, Dansk Stammeforum. _________________________________ Familie i Lyngby har fået hjælp af Dansk Stammeforum. Mor og far, Hui og Ali, stammer, og Caspian på 11 år har også sine problemer. ”Jeg stammede meget, da jeg var fra...

Fup & svindel i guldsmedenes gade

Fup & svindel i guldsmedenes gade

Skrevet af Jørn Christian Hjøllund Christiansen. _________________________________ Mit navn er Jørn og er født i den sidste halvdel af 2. verdenskrig. Jeg blev registreret som stammer, da jeg kom i skole i Nykøbing Mors. På et tidspunkt fik jeg...