Hvem får ansvaret for stammen i Danmark?

10. februar 2022 | Artikel

Hvor skal stammen forankres fremover? Hvem skal have opgaven og ansvaret? Disse spørgsmål er blevet mere komplicerede at besvare efter, at Socialstyrelsen har droppet at lade DTHS (Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner) overtage arbejdet med formidling af viden om stammen.

Socialstyrelsen var i dialog med DTHS, men har vurderet, at det ikke var den bedste løsning. Styrelsen afventer nu, at Socialministeriet bliver færdig med en stor evaluering af det evaluering af det specialiserede socialområde, ESS, før man går videre i processen. Dette kan ske i løbet af februar eller marts.

Socialstyrelsen overtog ansvaret for formidling om stammen, da Dansk Videncenter for Stammen, Davs, lukkede i 2011. Siden 2019 har Socialstyrelsen imidlertid arbejdet for at afhænde opgaven og ansvaret.

Årsagen er, at Socialstyrelsen ikke mener, at man kan monitorere stammeområdet pga. manglende ressourcer og personale. Samtidig mener man, at en stor del af stammeområdet hører under andre myndigheder.

Socialministeriets evaluering forventes afsluttet ved udgangen af februar og vil have stor betydning for, hvor stammen skal fremover bliver forankret. Med andre ord er det usikkert, om stammen bliver et prioriteret område i fremtiden, og hvor stammen i givet fald bliver forankret.

Frem til 24 februar muligt kan man indgive høringssvar, og Dansk Stammeforum arbejder netop i disse dage på et høringssvar.

I bedste fald bliver stammen hos Socialstyrelsen eller en anden myndighed, som med tilførte ressourcer kan vedligeholde og opdatere information om stammen samt stå for efteruddannelser af talepædagoer som et nyt Dansk Videncenter for Stammen.

Man overvejer dog også, om opgaven skal tilgå en forening eks. Audiologopædisk Forening. Dansk Stammeforum vil tilbyde at stå for at varetage opgaven fremover.

Lykkes dette ikke, kan stammeområdet i værste fald ende med at blive spredt for alle vinde. Eksempelvis børn og forældre ét sted, unge et andet, voksne et tredje og fagfolk et fjerde. Dette vil naturligvis være stærkt skadeligt for stammen som community og fællesskab, og det vil kun skade udviklingen på området, der i forvejen lider.

— Nyeste blogindlæg

Forklaring på tilbagemeldingen på høringssvaret 2022

Forklaring på tilbagemeldingen på høringssvaret 2022

Af Inge Brink HansenDansk Stammeforum har nu fået tilbagemelding på det høringssvar, som vi indsendte til Socialstyrelsens instans NATKO i februar 2022. Både høringssvar og socialstyrelsens svar på dette, kan læses her. Jeg har forsøgt at forstå...

2023 bliver et fantastisk år for danske stammere

2023 bliver et fantastisk år for danske stammere

I Dansk Stammeforum satser vi på, at 2023 bliver året, hvor vi for alvor kan komme i gang med at gøre noget for danske stammere. Dansk Stammeforum er blevet høringsberettiget hos Social- og Boligstyrelsen. Vi har etableret logopædisk rådgivning for...

Stammen tilbage hos Socialstyrelsen

Stammen tilbage hos Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har netop genpubliceret vidensmaterialet om Stammen og løbsk tale på sin hjemmeside. Det oplyser styrelsen til Dansk Stammeforum. Indholdet er lagt på i sin oprindelige form, og indtil videre er der ikke planer om at udvikle...